Hvad er en god forælder?
Jeg taler med mange forældre og børn, hvor der er store og små udfordringer i familielivet. Det handler ofte om, at familien er nået et punkt, hvor hverdagen slider og der er mangel på trivsel. Forældrene oplever mange konflikter, at de skælder for meget ud og at børnene ikke høre efter. Kort sagt er forældrene kommet ud af kurs i forhold til at sætte rammen og håndtere dagligdagens udfordringer. Børnene oplever, at forældrene skælder ud, er sure og de er usikre på, hvad mor og far forventer. Alle forældre, jeg taler med, vil deres børn det bedste og være en “god forælder”.
Forældreskabet er dejligt og samtidig svært og fyldt med bekymringer. Vi vil gang på gang stå i situationer, hvor vi kommer i tvivl, er uenige, bliver usikre mv. I det virvar skal vi opdrage og lære vores børn en masse færdigheder (doseret i forhold til deres alder), så de bliver selvstændige mennesker, der kan klare sig selv. Det er så let at komme af sporet, og heldigvis tilsvarende let at komme på sporet igen.
Men hvad gør egentlig én til en god forælder?
Der er utallige meninger om hvad forældres opgave er. Jeg tager afsæt i en psykoanalystisk forståelsesramme nærmere betegnet mentaliseringsteorien (Allen & Fonagy 2006, Østergaard Hagelquist & Rasmussen, 2017). Forskning og min egen erfaring siger, at dette udgangspunkt, har en række af positive betydninger for børns udvikling.
Kort og forenklet beskrevet, er det forældrenes opgave at sikre barnet:
- Overlevelse – at give omsorg til barnet (mad, pleje, tøj)
- Viden – at hjælpe barnet til at forstå og og begribe kompleksiteten i verden (normer, adfærd, regler, ritualer og forventninger)
- Den psykologiske udvikling – at støtte og hjælpe barnet i at forstå og regulere sine følelser, adfærd, fysik, relationer, selvet, kognition og mentalisering (Fonagy et al. 2014).
Hvad siger børnene, og er det forskelligt i forhold til deres alder? Faktisk er der ikke den store forskel bortset fra deres evne til at formulere sig.
Børnenes egne ord om en god forælder
Når jeg taler med de 7-11 årige om, hvad en god forælder er, siger de:
- Én, der siger tingene på en sød og rar måde
- Èn, der har tid til at lave ting sammen
- Èn, der trøster
- Èn, der ikke skælder højt ud
- Èn, giver børnene lov til også at bestemme lidt
- Èn, der ikke har så travlt
- Èn, der gider, at lave ting sammen
- Èn, der hjælper med lektier
- Èn der giver tøj og legetøj
Når jeg taler med de 12-16 årige om, hvad en god forælder er, siger de:
- Èn, der hjælper, og én der lytter til barnet
- Èn, der også lytter til, hvad barnet gerne vil og har lyst til
- Èn, der tager hånd om barnet, og ikke bare lader stå til eller lader som ingenting, når noget er svært
- Èn, der gider lave noget sammen med børnene
- Èn, der også kan sige, at børnene skal med på tur… selvom barnet siger nej og ikke gider
- Èn, der opdrager sine børn til at være selvstændige på en omsorgsfuld måde ( ikke en streng måde)
- Èn, som sætter børnene i første række
Jeg oplever, at det er så berigende at tale, lytte og forstå børn. De fortæller os så fint (uanset om de er 7 eller 16 år), hvad de har brug for, og de oversætter teorien til et enkelt hverdagssprog.
Børn har ret godt greb om, at forældre skal sætte kursen i familien på en følelsesreguleret måde. På den ene side ved, at forældre skal være tilstede og nærværende i relationen for, at de lære at begå sig i samfundet i forhold til viden, regler og normer. På den anden side, at forældre skal give omsorg og fremme den psykologiske udvikling.
Prøv nysgerrigt og åbent at spørge dit eget barn – god fornøjelse